Ladegulv af beton eller belægningssten

Til opbygning af gulv i lade kan FC Beton tilbyde to forskellige gulvtyper.

Støbt gulv i laden

Vi kan levere færdigbeton til støbning af gulve i lader til nordjysk landbrug. Grundet begrænset levetid på færdigbeton vil vi ikke kunne levere beton til støbning af ladegulv udenfor Nordjylland.

Ladegulvkonstruktioner er i passiv miljøklasse som er defineret som et tørt miljø hvor der ikke vil forekomme korrosion. Der anvendes typisk en beton med trykstyrkeklasse C25/30.

Der vælges en beton med sten på 8, 16 eller 32 mm (kaldet DMAX) Størrelsen på stenene vælges på baggrund af dæklaget, tykkelsen af gulvet og armeringen som bruges.

En beton med små sten er nemmere at bearbejde mens en beton med større sten giver mindre svind.

Vi hjælper gerne med at vælge den rigtige type flydebeton til støbning af gulvet i laden. Ring til os på 98 34 34 11 eller skriv en mail til salg@fc-beton.dk med krav og ønsker.

Belægningssten som ladegulv

Vi producerer flere forskellige typer af belægningssten som kan anvendes som belægning på gulvet i en lade.

Den mest brugte belægningssten i landbruget er vores FC Kaluk sten. Disse belægningssten er meget anvendelige som gulv i lader, maskinhuse og på udendørs arealer.

FC Kaluk sten har en låsemekanisme som modvirker bevægelser i 2 retninger og er samtidigt designet til nedlægning med maskine hvilket sikrer at anlægsarbejdet kan ske hurtigt.

De 9 cm tykke FC Kaluk sten kan modstå den store vægt fra traktorer og andre tunge landbrugsmaskiner og er derfor et godt valg til såvel ladegulv som andre større arealer i landbruget.

Vi kan levere belægningssten til landbrug på Sjælland, Fyn samt i Jylland. Udover belægningssten kan vi også levere det grus og sand som skal bruges til opbygning af belægningen.
X
Like os på Facebook

Opnå følgende fordele

Du finder os her