Gyllekanal
Hos FC Beton producerer og leverer vi forskellige betonvarer til landbruget, eksempelvis til opbygning af en gyllekanal.Vi leverer færdigbeton i moderat miljøklasse til nordjyske landbrug som skal have lavet en ny gyllekanal. Den moderate miljøklasse er defineret som et fugtigt miljø hvor der ikke er risiko for frostpåvirkning i kombination med vandmætning, og hvor der ikke i nævneværdig grad kan tilføres alkalier og/ eller chlorider til overfladen.
Der anvendes normalt mindst trykstyrke C30/37 og med DMAX på 16 eller 32 mm. Ved valg af størrelsen på sten skal der tages højde for tykkelsen på det støbte lag samt armeringen og dæklaget. Når der vælges større sten i betonblandingen vil der være mindre svind, mens betonen er mere bearbejdelig ved mindre sten.
I svinestalde er der normalt andre krav til betonen end i stalde til andre husdyr.
Udover færdigbeton leverer vi også mange andre betonvarer til det danske landbrug. Eksempelvis leverer vi mange fundablokke som også benyttes i forbindelse med opbygning af gyllekanaler. Støbte betonvarer som fundablokke leveres i Jylland på Sjælland og Fyn. Vi kan ikke levere færdigbeton udenfor Nordjylland da der er en begrænset levetid på betonen.