Granitskærver i indkørsel

I denne guide kommer du igennem anlæg af en indkørsel med granitskærver. Du vil komme igennem følgende punkter:

Skal du anlægge en ny indkørsel er der flere muligheder. Du kan vælge granitskærver som en lidt mere utraditionel måde at anlægge en indkørsel på i forhold til de mere traditionelle indkørsler som er belagt med belægningssten eller betonfliser.

Vil du gerne anlægge en gør det selv indkørsel med granit skærver har vi de materialer som du skal bruge, og du kan følge denne guide til hvordan du kan anlægge indkørslen.

Opbygning af underlag

Der skal først graves ca. 35-36 cm af i forhold til indkørslens overflade. Vi anbefaler at leje en minigraver eller få hjælp af professionelle til at grave jorden af da det er meget hårdt fysisk arbejde at grave ca. 38 cm jord af et større areal.

Når jorden er gravet af skal der fordeles et lag vasket sand på ca. 19 cm som drænende bundsikring. Vasket sand er godt til hurtigt at lede regnvand væk fra indkørslen og samtidig laver bundsikringen en fugtspærring så der ikke trækker fugt op fra jorden. Er det et meget fugtigt område kan det være nødvendigt med yderligere dræn i form af drænrør.

Ovenpå bundsikringen skal der anlægges et bærelag af stabilgrus. Laget med stabilgrus skal være ca. 12 cm tykt og skal komprimeres med en pladevibrator. Hvis der opstår ujævnheder i bærelaget i forbindelse med komprimeringen bør dette udjævnes og vibreres igen.

Når stabilgruset er godt komprimeret og plant skal der fordeles et ca. 3 cm tykt lag stenmel. I de fleste tilfælde bliver der brugt grå eller sorte granitsten i indkørslen og i disse tilfælde vil vi anbefale at stenmelet er i samme farve som skærverne.

Du kan også vælge at benytte knust granit i andre farver som rød eller hvid. Vælges en af disse farver kan der vælges grå stenmel for at lave en lille kontrast mellem farven i bunden og granitskærverne eller der kan vælges sort stenmel hvis der ønskes en høj kontrast mellem granitskærver og stenmel.

Udlægning af granitskærver

Efter stenmelet er blevet fordelt skal der ca. 4-5 cm granitskærver på indkørslen. Hvis der laves et tykkere lag vil der være muglighed for at vægten fra bilen trykker granitskærverne ud til siden og dermed laver kørespor i indkørslen, mens et tyndere lag vil gør at der nemt vil kunne mindre områder hvor der vil kunne komme lys ned til stenmelet.

Granitskærver i indkørsel

Granitskærverne vil pakke sig tæt sammen og du har derfor stor mulighed for at undgå ukrudt i indkørslen. At der sjældent kommer ukrudt i en indkørsel med granitskærver er en af de store fordele, mens den største ulempe ved granitskærverne i indkørslen er i løbet af vinteren når det er tid til snerydning. Her vil det være mere besværligt at rydde en indkørsel med granitskærver end en indkørsel med fliser eller sten som belægning.

Kom godt i gang

Du kan bestille sand, grus og granitskærver til indkørslen i bigbags så vi kan levere det hele med en lastbil, hvilket betyder at du vil kunne opnå en god pris på fragten.

Når du skal beregne hvor meget af hver lag sand, grus, stemel og granit skærver der skal bruges skal du gange længden med bredden og tykkelsen. Du kan eventuelt bruge vores mængdeberegner hvor du blot skal indtaste disse tal for din indkørsel.

Er du ikke så meget for gør det selv arbejdet men vil du stadig gerne have en indkørsel med granitskærver, kan vi hjælpe med et samlet tilbud på indkøb af materialer og anlæg af ny granitskærver indkørsel.

Kontakt os på mail salg@fc-beton.dk eller telefon 98 34 34 11 for et uforpligtende tilbud.

I en indkørsel med granitskærver er det også muligt at lave en variation hvor der anlægges en kørespor med fliser. Ønsker du at anlægge din indkørsel på denne måde er det en lidt anderledes fremgangsmåde der skal bruges, og til dette formål har vi hos FC Beton mange forskellige og flotte fliser til indkørslen som du kan vælge mellem.
X
Like os på Facebook

Opnå følgende fordele

Du finder os her