Bæredygtig beton
Bæredygtighed går ud på at få det største udbytte for mennesker og miljø, uden at mulighederne forringes for de kommende generationer. Beton består af sten, sand og vand, der er naturens egne materialer, samt af cement. Herudover har beton en meget lang levetid, ligesom størstedelen af beton genanvendes til vejfyld eller nedknuses og genanvendes i fremtidige produktioner i stedet for cement. Derfor siges beton at være et bæredygtigt materiale.Når der laves cement, anvendes der bl.a. ovne med meget høje temperaturer. Disse forbrændinger udleder desværre CO2, men faktisk har betonflader, som terrasser og indkørsler, den positive egenskab, at de optager CO2 fra atmosfæren.
Beton har i mange år været forbundet med kedelige store betonbyggerier, men når beton anvendes i eksempelvis fliser og støttemure, giver det et alt andet end kedeligt udseende.
Beton anvendes også i f.eks. lecablokke og i fundablokke, og dermed anvendes beton bl.a. i indervægge i huse. Beton er et uorganisk produkt, og modvirker derfor svamp og råd, hvilket giver et godt indeklima. Herudover har beton en brandhæmmende effekt.
Ud over at beton i sig selv siges at være et bæredygtigt materiale, har vi hos FC Beton udformet visse produkter som er endnu mere miljøvenlige. Det er eksempelvis Græsarmering som er en belægningssten, hvor der vokser græs i noget af belægningen. Dette græs anvender regnvand som derfor ikke udledes i vore kloakker. Herudover har vi bl.a. FC Kaluk, der ofte anvendes på parkeringspladser. FC Kaluk produceres i en forholdsvis lys grå farve. Den lyse farve medvirker til at oplyse parkeringspladser, i modsætning til eksempelvis farven sort der kræver meget lys. Ved at lave en parkeringsplads med FC Kaluk, reduceres behovet for kunstig belysning derfor, hvilket reducerer udledning af CO2.
Du kan læse mere om bæredygtig beton på http://www.danskbeton.dk/b%c3%a6redygtig+beton
Udover at producere forskellige typer af sten, blokke og fliser af beton kan vi også levere færdigbeton i Nordjylland til støbeopgaver. Det kan være til støbning af alt fra gulve og fundamenter til støbning under vand.
Vil du bruge beton i forbindelse med gør det selv arbejde har vi et par forskellige guides som du kan bruge til inspiration. Se eksempelvis vores støbeguides:
Du kan også selv blande det beton du skal bruge til arbejdet med støbemix, cement og vand i en tvangsblander.