Hvordan fjerner man mos fra havefliser og belægningssten?

Mos vil ofte forsvinde af sig selv fra havefliser og belægningssten når foråret kommer med varme og lys. Når der bliver varmere vil fugten forsvinde fra fliserne og mosset vil ikke have de optimale betingelser til at overleve.

Nordvendte gangstier og terrasser eller andre arealer med belægningssten som er meget i skygge, kan have brug for en afrensning. Ved en afrensning, bør man først feje belægningsstenene fri for den værste mos, blade osv., hvorefter der kan sprøjtes fliserens ud over belægningsstenene. Herefter vil fliserens trænge ned i belægningsstenene og langsomt dræbe mosset nedefra. Når mosset er forsvundet, kan man vælge at forebygge at mos kommer igen. Denne forebyggelse foretages ved at sprøjte fliserens på belægningsstenene én gang om året i tørvejr, uden udsigt til regn det næste døgns tid, på belægningssten i solsiden. På belægningssten i skyggesider, såsom eksempelvis belægningssten på nordsiden af huset, bør fliserens benyttes forebyggende både forår og efterår.

Er der mos i fugerne kan dette fjernes ved at mosset skrabes op og der skal efterfyldes med fugesand.
X
Like os på Facebook

Opnå følgende fordele

Du finder os her