Fliser

Fliser fra FC Beton produceres i flere forskellige størrelser og typer. Her på siden finder du vores udvalg af fliser.

Flisetyper

Hos FC Beton producerer vi fliser i flere forskellige størrelser og farver. Alle vores fliser støbes i beton på vores egne cementstøberier.

Udover vores sortiment af fliser, tilbyder vi også belægningssten. Belægningssten adskiller sig fra fliser på størrelsen, hvor en belægningssten defineres som en sten, hvis længde divideret med tykkelse er mindre end eller lig med 4.


Selvom nogle af vores mindre fliser, såsom vores 20x20x5 cm fliser, teknisk set falder ind under kategorien belægningssten, har vi valgt at inkludere dem i vores flisesortiment, da de ofte anvendes i kombination med vores andre fliser.

Det er vigtigt at bemærke, at fliser slides meget forskelligt afhængigt af deres placering. Eksempelvis vil fliser i en indkørsel opleve en større belastning end fliser på en terasse, da der normalt parkeres køretøjer på indkørslen. Af denne grund skal fliser til indkørsler være mere robuste for at modstå belastningen uden at knække.

 

For at lette valget af de rigtige fliser har vi opdelt vores sortiment efter deres anvendelsesområder. Dette giver dig mulighed for nemt at finde de fliser, der passer bedst til din specifikke opgave, uanset om det drejer sig om anlæggelse af en indkørsel eller en terrasse. Udforsk vores udvalg nedenfor og find de perfekte fliser til dit projekt.


 


Hvis du skal anlægge en havesti eller lignende, er det også vores terrassefliser du skal kigge på.

Skal du lave en rådhusbelægning skal du udover fliser også bestille kopsten (kopsten benævnes også brosten).

Hvor bruges fliserne

Vores sortiment omfatter ikke kun fliser til indkørsler og terrasser, men også specialiserede løsninger til forskellige formål. Dette inkluderer skridsikre fliser velegnede til opførelse af kørestolsramper eller lignende, hvor overfladen kræver ekstra skridsikkerhed ud over det normale.

Vi fremstiller også fortovsfliser i forskellige størrelser og med mulighed for armering. Vores fortovsfliser henvender sig primært til erhvervskunder, men er selvfølgelig også tilgængelige for private.

Tykkelsen af vores fliser varierer afhængigt af den belastning, de skal kunne modstå. Dette betyder, at fliser til indkørsler typisk kræver en større tykkelse end dem beregnet til terasser.

Uanset om du vælger vores terrassefliser, fortovsfliser, riflede fliser eller fliser til indkørsler, kan du være sikker på, at de alle er af høj kvalitet og støbt i beton, hvilket sikrer deres holdbarhed og den lange levetid.


Den høje flisekvalitet

Med mere end 80 års erfaring inden for produktion af fliser og belægningssten har vi altid været forpligtet til at levere produkter af høj kvalitet. Vi stræber konstant efter at forbedre og udvikle vores produkters kvalitet.

Vi tester løbende vores betonvarer i vores interne laboratorium. Dette sikrer, at vores fliser opretholder den høje standard og ensartede kvalitet, som vi værdsætter så højt.

Ved at fokusere på kvaliteten af vores fliser kan vi garantere dig, som kunde, produkter med lang levetid og pålidelighed.

Vores fliser er præcist målt, hvilket gør det muligt at lægge terrasser og indkørsler med fliser med høj nøjagtighed og i overensstemmelse med dine planer og ønsker.

Vi har også forfinet overfladen af vores fliser for at minimere risikoen for skridt og fald samt for at øge modstanden mod mos og alger. Dette reducerer vedligeholdelsen af fliserne og sikrer, at de forbliver smukke og funktionelle i lang tid fremover.

Hvordan bestilles fliser hos FC Beton?

Hvis du vil bestille fliser til den nye indkørsel eller terrasse, kan du finde de fliser du skal bruge her på fc-beton.dk. Du kan bestille det antal fliser du skal bruge her fra vores webshop med levering i Jylland, på Fyn eller på Sjælland.

Enkelte af vores fliser kan ikke bestilles her i webshoppen. Der er tydeligt angivet ved den enkelte flise hvis den ikke kan bestilles fra webshoppen. Disse fliser kan i stedet bestilles via telefon 98 34 34 11 eller e-mail på salg@fc-beton.dk.

På hver flisetype oplyses antallet af fliser pr. kvadratmeter, hvilket gør det nemmere for dig at beregne det nøjagtige antal fliser du skal bestille.

Vi har udviklet en praktisk fliseberegner, hvor du kan indtaste målene på det område, hvor fliserne skal lægges, vælge et læggemønster, og derefter bestille de nødvendige fliser til dit projekt.

 

Offentlige institutioner har også mulighed for at bestille fliser, belægningssten og andre betonvarer via vores webshop. Ved bestilling bedes EAN-nummeret angivet sammen med de øvrige kundeoplysninger. Efter bestillingen sender vi en elektronisk faktura for de bestilte varer.

 

For at gøre det nemmere for dig at finde de rigtige fliser, har vi opdelt dem i forskellige lister efter størrelse. Du kan udforske vores udvalg af havefliser i følgende størrelser:

 

På hver side kan du også finde fliser i halve størrelser, f.eks. på siden med 30x30 fliser kan du også finde 15x30 cm fliser. Udover disse størrelser producerer FC Beton også større fliser som Soldaterfliser og Bordurfliser. Soldaterfliser måler 90 cm i længden og er enten 45 cm eller 60 cm brede, mens bordurfiser er 30 cm brede og kan være 60 eller 90 cm lange. Se vores udvalg af Soldaterfliser og vores udvalg af Bordurfliser.

 

Alle fliserne forhandles i farverne grå og koksgrå. Fliser i farven hvid lagerføres ikke, men hvide fliser kan bestilles på salg@fc-beton.dk eller tlf. 98 34 34 11


Erhvervssamarbejde

Som erhvervsdrivende anlægsgartner, brolægger, entreprenør eller lignende med et større behov for fliser,  har du mulighed for at etablere et erhvervssamarbejde med os. Gennem denne samhandelsaftale kan du drage fordel af betydelige rabatter på dine flisebestillinger.

Erhvervkunder har adgang til at logge ind på vores hjemmeside, fc-beton.dk, for at bestille til de nedsatte priser uden for vores normale åbningstider. Alternativt kan bestilligner foretages via telefon 98 34 34 11 eller via e-mail på salg@fc-beton.dk.

Du finder mere om vores samhandelsaftale på siden: Samhandel Erhverv.

Levering af fliser

Vi leverer fliser til alle brofaste adresser i Danmark, herunder Sjælland, Fyn og Jylland, og betjener alle byer.

Normal leveringstid for fliser er inden for 10 dage, men ved behov for hurtigere levering, kontakt os venligtst på 98343411 eller salg@fc-beton.dk.

I Jylland, ved levering til adresser beliggende nord for Aarhus leveres fliserne af vores egne lastbiler hvorpå der er monteret en kran. Kranen gør at vi kan løfte pallerne ind over en hæk, et hegn eller lignende. Levering på Sjælland og Fyn samt adresser syd for Århus sker oftest med andre vognmænd som aflæsser pallerne med truck. Det betyder at trucken skal kunne køre om bag hækken hvis fliserne ønskes der.

Fliser leveres på paller, da dette letter lastning og aflæsning. Antallet af paller beregnes automatisk ved bestilling via vores webshop, og pallerne tilføjes til ordren. Når pallerne er tømt, kan de returneres til os.

Prisen for levering afhænger af leveringsadressen og antallet af bestilte paller. Yderligere oplysninger om leveringspriser og muligheder for pallereturnering findes på siden Direkte levering.

Inspiration


X
Like os på Facebook

Opnå følgende fordele

Du finder os her